Fremstår klassisk semibrun i glasset. Afspejler nok den forventede reserve lagring som ikke helt kan give ægte brune nuancer.
Meget kraftig duft, som blander henkogt pære, alkohold og lidt medicinskab, på en udmærket måde.
Ganske sød, og med tilbagelænet alkohol som ikke dominerer.
Noter af kogte æbler og pærer, som bringer lidt associationer til Calvados.
Bliver ikke hængende i munden særlig længe efter den er drukket.
Æble/pære smagen er ikke lige min præference, men den kan sagtens sidde lige i skabet for andre.

Flot brun tawny, som vidner om fin lagring.
Sukker og karamel i duften bliver fra start lige netop overdøvet af alkohol, som dog stille og roligt damper af.
Også i smagen er det først sød karamel og brun farin, som bliver offer for en bølge af sprit der overdøver det hele lidt, og så ender det med eftersmag af tørrede abrikoser og svesker, som dog stadig er dækket lidt af alkohol.

Mørk rød, men ikke så dyb og markant farve som man typisk ser i ruby. Ikke helt klar og med en smule bundfald.
Behagelig afdæmpet duft af kirsebær og svesker – lidt støvet.
God balance uden skarpe kanter. Men heller ikke nogen overraskende positive overraskelser.
Smagen er afdæmpet på samme måde som duften, og intet stikker rigtig ud, hverken positivt eller negativt.
Balance er nøgleordet her. Sødme med klassisk rosinsmag med besøg fra lidt mere friske røde bær.
Til prisen gør den det faktisk rigtig fint.
Du går ikke galt i byen ved at tage den med til julefrokost – men I kommer nok ikke til at tale om den mandagen efter.

En lille smule tung i spritten, men lige neden under ligger der en lækker balanceret smag som er både sød og blid på en afslappet måde. Ganske imponerende for en almindelig reserva.

Lidt tilbagelænet for en LBV fra 2017. Mere lagret stil end frisk og kraftig. Lidt mandel essens og mazarin.

Fin vin uden noget særligt at fremhæve.